"Om den åndelige dimension i livet.
Hvordan påvirkes vi af kræfter i den usynlige verden - på godt og ondt? Hvad betyder det, at 'Gud er ånd, og at de der tilbeder ham, skal bede i ånd og sandhed'? Engle, hvad er det? Dæmoner, hvor kommer de fra?
Apostlen Paulus taler om 'Ondskabens åndemagter i himmelrummet', hvad er det? Og hvordan foholder vi os til det? Hvordan virker Djævelen i DK i dag?
Positive og negative energier, hvad er det? Hvad betyder det i dag i 2018, at vi skal prøve ånderne, om de er fra Gud jf. 1. Johs 4,1-6? Hvad med mindfulness, tantra yoga, akupunktur, kranio sakral terapi, healing and you name it? Kan jeg som kristen gøre brug af de ting?
Hvordan kan jeg som kristen stå imod og stå fast, så jeg ikke rives med af nye åndelige strømninger? Hvordan kan jeg skelne det ene fra det andet?
Kirkens præst, Bent Houmaa Jørgensen, vil i fem prædikener, sætte fokus på dette emne.
Bent har skrevet bogen 'Fri os fra det onde - åndernes magt og afmagt' og bliver med jævne mellemrum brugt i Luthersk Mission, Indre Mission og andre kirkelige kredse som foredragsholder, underviser, supervisor, konsulent, forbeder og sjælesørger."