Hvis du er havnet her, er det nok fordi, du er ny i byen eller gerne vil vide, hvad Aalborg Frimenighed er.
Aalborg Frimenighed er et åbent fællesskab, hvor der altid er plads til flere. Som frimenighed er vi tilknyttet Luthersk Mission og ønsker at være kirke i den tid, vi lever i.
Aalborg Frimenighed udfører også almindelige kirkelige handlinger, såsom dåb, begravelse og konfirmation. Mere info nederst på siden
I menigheden har vi et fællesskab af både børn, unge, voksne og ældre. Hvis du har lyst, er du velkommen til at tjekke os ud, og se om Aalborg Frimenighed er noget for dig.
I vores kalender her på hjemmesiden, kan du altid finde ud af, hvornår vores næste arrangement er. Man behøves ikke at være medlem for at komme. Alle er velkomne og det koster ikke noget.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til : info@aalborgfrimenighed.dk
På gensyn i kirken
Hvorfor kalder vi os en frimenighed? Det er for at markere, at vi har det samme evangelisk-lutherske trosgrundlag som Folkekirken. Det er nemlig kun en menighed, der har det grundlag, der ifølge lovgivningen har ret til at kalde sig en frimenighed. Forskellen fra en sognekirke er, at en frimenighed ikke er en del af den folkekirkelige organisation. En frimenighed afholder selv alle udgifter. Medlemmer af Aalborg Frimenighed kan få foretaget kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, begravelse osv.) ligesom det er tilfældet i en almindelig sognekirke. En frimenighed har også lov til at søge om at låne en lokal folkekirke f.eks. i forbindelse med kirkelige handlinger.