JULEHJÆLP I AALBORG FRIMENIGHED

Vil du støtte?

Vil du støtte uddelingen af julehjælp i Aalborg Frimenighed kan gaver overføres til reg. nr.: 9314, konto nr.: 2140016708 eller på Mobilepay nummer 38068. Mærket "Julehjælp".

Vil du søge? 

Ansøgningsskema kan KUN fås igennem Ydelsescentret, John F. Kenndys Plads 1B 3. sal, 9000 Aalborg.

Bemærk, at det kun er folk bosiddende i 9210 og 9220 Aalborg, der kan få julehjælp fra os.

Med ’Julehjælp’ menes en opmuntring juleaften, som kan bestå i julegaver til børn under 18 år eller en købmandskurv (ingredienser til en julemiddag).

Julehjælpen uddeles til familier, som af den ene eller anden årsag er økonomisk trængt (alenemor el. far, arbejdsløshed, asylansøger osv.), og som derfor vil have svært ved at leve op til bare et minimum af det, vi forstår ved juleaften i Danmark.

Normalt kan vi give hjælp til alle som søger, men vi kan ikke garantere det, eftersom pengene til julehjælp kommer ind via frivillige gaver.