En hyldest til hverdagen

En hyldest til hverdagen!

Det er hverdagene, der er flest af. Vi finder ikke kun Gud i det ekstraordinære, selvom Gud er ekstraordinær og ind i mellem gør ekstraordinære ting. Denne prædiken serie har til formål at vække os, så vi opdager, at midt i den hverdag, som er fyldt med bleer, leverpostej, fodboldkampe, værkstedsregninger og alt muligt andet, dér er GUD. Og at han, som kom til os i Kristus, giver vores liv mening, formål og værdi. 

 

Vi ønsker med denne serie at give ny glæde og frimodighed til at leve med Gud midt i den nogle gange grå og besværlige hverdag. Vi sætter fokus på, hvordan Gud og min hverdag hænger sammen. 

 

Vi ønsker at understrege, at det som præsten gør, når han forbereder prædiken eller beder for menigheden, ikke er mere helligt end et almindeligt 8 - 16 job i erhvervslivet eller i kommunen. Det er ikke mere helligt at synge lovsang eller være forbeder i kirken om søndagen, end det er at tømme opvaskemaskinen, skifte bleer og vaske tøj. Det afgørende er, at vi trofast udfylder den plads her i livet, som er blevet vores. Det vækker glæde hos Gud, og det får betydning for mennesker omkring os og for det samfund, vi er fælles om.

 

De fem søndage med dette tema:

1. Søndag d. 23. september:  Peter Rask

2. Søndag d. 30. september:  Torben Schmidt

3. Søndag d. 7. oktober:        Troels Rauff Larsen

4. Søndag d. 14. oktober:      Lovsangs- og vidnegudstjeneste v. Malene Hvidberg m.fl. Her kan alle komme til orde.

5. Søndag d. 21. oktober:      Bent Houmaa Jørgensen

http://aafm.dk/temaer/en-hyldest-til-hverdagen